Site Loader

Peter Schmeichel er en dansk fodboldhelt. Han er en person, som langt de fleste personer i Danmark kender, men hvor meget ved vi egentligt om ham? Peter Boleslaw Schmeichel blev født den 18. november i året 1963. Som Schmeichels mellemnavn tydeligt viser, så har han polske rødder. Hans var er nemlig polak, og Peter Schmeichel var polsk statsborger i de første år af sit liv. Heldigvis for det danske landshold, så blev Peter Schmeichel dansk statsborger, da han var syv år gammel. Efter en endt fodboldkarriere har han brilleret på tv som blandt andet tv-vært på TV3. Her har han blandt andet dækket verdens største fodboldturnering, nemlig UEFA Champions League. Peter Schmeichel har også været vært på underholdningsprogrammet 1 mod 100, som også blev sendt på TV3.
I årene 1992 og 1993 blev Peter Schmeichel begge år kåret som verdens bedste målmand. Han er samtidig den eneste danske målmand, der nogensinde har modtaget denne pris. Men der er chancer for at prisen kan blive i familien, da Peter Schmeichels søn Kasper Schmeichel nu har overtaget sin fars rolle som målmand på landsholdet.
Peter Schmeichel har spillet en kæmpe rolle på landsholdet gennem tiden, og de vigtigste elementer fra hans landsholdskarrierer vil blive belyst i næste afsnit.

Peter Schmeichel og landsholdet

Peter Schmeichel er den spiller, der har spillet flest kampe på det danske landshold nogensinde. Han er tæt efterfulgt af andre legender som Dennis Rommedahl og Jon Dahl Tomasson. Peter Schmeichel er nemlig noteret for hele 129 kampe og endda et enkelt mål. Peter Schmeichel spillede sin første landskamp ved OL i 1987. Her var modstanderen Grækenland.
Nu kan i læse nogle utroligt spændende facts omkring Peter Schmeichel på landsholdet. Han har haft en spilletid på hele 190 timer. I sine 129 kampe holdt han rent mål i 56 kamp og som nævnt tidligere, så lykkedes det ham at blive noteret for et enkelt mål, hvilket aldrig er set hos en dansk landsholdsmålmand før. Målet var godt nok på et straffespark mod Belgien, og et var godt nok også i en venskabskamp. Men et mål er et mål.
Peter Schmeichel var også med i guldtruppen, der vandt EM 1992 og derved blev landshelte.
Hvis du vil læse mere om vores landshelt, så kan du læse meget mere om Peter Schmeichel her
http://www.fodboldlegender.dk/peter-schmeichel/.

admin